søndag den 29. august 2010

Tilfældigt men vigtigt: 9 gode råd på 9 dage: IT-projekter og Danmarks fremtid

IT-chefen hos Jyllandsposten spurgte i sin blog om gode råd til ledelse af IT-projekter i forbindelse med oprettelsen af et nyt forum under Dansk IT Danmark 3.0

I løbet af 9 dage lå der der mange gode råd for udvikling af IT i det offentlige: En sammensætning af rådene ser således ud:


De gode råd drejer sig om ledelsen, ledelsens holdninger og projektstyringen
Der var også konkrete forslag som at indføre Open Source, indføre relationsdatabaser og indføre RFID-chips overalt. (Selvfølgelig var der også en række knap så seriøse indlæg uden konstuktivitet eller svar udenfor emnet.)
Men generelt var det imponerende at man tilfældigt kunne trække 9 gode råd ud af læserne på 9 dage.

onsdag den 25. august 2010

Scrum et al. på GoogleTech - derfor er ERP-systemer svage


Prøv at give Ken Schwaber 40 minutter ved at se på YouTube - Scrum et al.
Der er til sidst i præsentationen nogle strålende erkendelser om hvorfor store ERP-systemer er så svære at udbygge.
Derudover er det en præsentation af SCRUM set fra den organisatoriske side.

søndag den 15. august 2010

Kulturen ændrer hjernen

Nu begynder hjerneforskere og psykologer begynder at erkende forskelle i hjernens struktur imellem forskellige kulturer og forstår konsekvenserne for denne forskel. I en artikel i Perspectives on Psychology præsenteres vi for forskellene - Asiater opfatter helheder og samlede billeder imens vestlige opfatter enkeltheder og iøvrigt lægger vægt på sig selv.
Forskningen to udgangspunkt i hjernens struktur og lavede studier hvor asiater og vestlige forsøgspersoner bl.a. skulle se på fisk i et akvarium.

For projektlederen med mulitikulturelt projekt er der en udfordring: Hvis den vestlige projektleder kun fokuserer på detaljer og styrer på detaljer vil asiaten falde af og ikke præstere optimalt.

torsdag den 12. august 2010

Til projektlederens checkliste: Bæredygtighed

Det måtte komme - en bog om projektlederens håndtering af klimaforandringerne. Green Project Management fra EarthPM
Noget kunne tyde på at bæredygtighed kan håndteres på to måder:
(A) Det kan blive placeret under "Corporate Social Responsibility"  og dermed ende som alle de andre "gør-noget-godt"-initiativer - i PR-afdelingen.
(B) Det kan blive indarbejdet virksomhedernes strategier og projekter.
En gennemgang på nettet viser at de store rådgivere  (Deloitte, PwC, Accenture, McKinsey mv) arbejder på at udvikle deres kompetencer brancherettet og at de store uddannelsesorganisationer (Harvard Business School, IMD mv) nu skriver cases og udvikler fremgangsmåder.
Dvs klima er flyttet fra at være emner som kun energikoncernerner og forsikringselskaber indarbejdede til at være generelle ledelsesmæssige opgaver. Og så skal det med på projektlederens checkliste.

tirsdag den 10. august 2010

Google lægger samarbejdsværktøjet Wave i graven

Google lancerede et nye samabejdsværktøj i 2009 "Wave". Værktøjets videoer pegede på at især journalister og redaktører ville være de første til at få fordel af teknologien.
På Wave kunne man samle alle informationer online og løbende redigere indlæg og følge alle andre deltagere i samme opgave eller projekt.
Det var også en mulighed for at vedligeholde en hjemmeside.
Nu lukker Google udviklingen - det er først og fremmest dygtig ledelse af innovation og på den anden side lidt vemodigt at initiaitvet ikke var godt nok for der er behov for nye værktøjer til komplicerede projekter.

lørdag den 7. august 2010

Digital Tinglysning: Projektledernes version

Ekstrabladet har afsløret at der er udbetalt store bonusser til projektlederne for den digitale tinglysning på trods af den ventetid og storm systemet var ude i. Dette forløb er én ting, men hvad var den egentlige årsag til forsinkelserne?
Den 14. juni havde Version2 et sobert interview med projektlederne for IT-delen af den digitale tinglysing og fremgår det at det var forandringsopgaven hos ejendomsmæglere og advokater, der var overraskelsen. De ville i begyndelsen kun benytte skriftlige fuldmagter og ikke den digitale signatur.
Projekter kan overraske og kritikken kan blive meget barsk bagefter.

fredag den 6. august 2010

Nye trends i den teknologiske udvikling påvirker også projektledelsen

Konsulenthuset McKinsey, der arbejder globalt med rådgivning af store virksomheder og institutioner har i sin forskningsenhed samlet 10 trends i teknologierne og diskuterer så konsekvenserne for virksomhederne.
Trend 1: "Co-creating" - direkte input fra brugerne
Første af de 3 trends drejer sig om at begrebet "co-creating" - dvs udvikling i samarbejde med kunderne og andre interessenter nu kan lade sig gøre i gennem små webcommunities. Eksemplet er Proctor& Gamble der tilbyder opinionsledende mødre at diskutere nye produkter. Teknologien er nu så forenklet at både hvad angår adgang og, moderation at udviklingspårojekterne kan benytte input direkte herfra 
Trend 2: De sociale netværk bliver til organisationen
Næste trend drejer sig om at virksomhederne kan etablere og udnytte sociale netværk internt organisationen for at forbedre processer og og produkter. Der er eksempler på at store virksomheder etablerer platformene til sociale netværk og stimulerer til diskussion her for at opfange talent og ideer.  For projektlederen kan dette netværk blive en del af arbejdsformen.
Trend 3: Samarbejdsplatforme giver muligheder for samarbejde i stor skala
Den tredie trend drejer som om at virksomhederne kan opstille platforme som Wikis, videokonference, chat mv internt og opnå at der samarbejdes globalt og at kompetencer og talent udnyttes ikke kun i den snævre lokale gruppe, men bredt ud i hele organisationen. For projektlederen er der nye teknologier, der skal beherskes.

Forskerne fortæller at netværk og samarbejde ikke kommer bare ved hjælp af teknologien. Der skal en forståelse igennem kortlægning af netværkene.

onsdag den 4. august 2010

Real Options Analysis - Når der skal værdi på fleksibiliteten i et projekt

Real Options Analysis  - du burde overveje dette. Det kan beskrives på forskellig måde - her er et link til en "crazy" beskrivelse:
YouTube - Real Options Analysis - Crazy.
Man tager et projekt og vurderer de muligheder, der er for beslutinger i projektets levetid med sandsynligheder. Vi kan opstille scenarier og sætte sandsynlighder på disse og beregne nutidsværdien.

Her en figur fra Pepperdine University Business School:
Det er lige vanskeligt nok at læse - men de gule firkanter er beslutningspunkter, hvor man kan påføre sandsynligheder i hver tidsperiode. De grønne cirkler er beregnede udfald med nutidsværdi.

En tur på nettet viser at metoden anvendes af energiselskaber og at der er kritik af metoden flere steder.
Men hvordan skal vi ellers tage hensyn til at der er valg under forløbet af projekterne?
En artikel i Harvard Business Review Marts 2009 trækker perspektivet op i disse krise og likviditetshungrende tider:
Den store risiko i beregning af projekters nutidsværdi ligger i at at alle projekter bliver skåret ind til benet for at
Fælden er, at beskårne projektinvesteringer er projekter hvor fleksibiliteten er fjernet. Dvs. hvis vi ikke har redskaber, der kan afspejle fordelene ved at investere så der er fleksisbilitet i løbet af projektets eller investeringens løbetid, så er alle projekter låst og med stor risiko for hurtigt at blive irrelevante.

søndag den 1. august 2010

Er projektledelse ikke lidt som at cykle? - man kan da ikke læse sig til det

- kommentar fra nyuddannet bachelor i kemi august 2010.






Jo, hvis du først har 10.000 timers konkurrence i sadlen så kan du nok vinde en hel del løb.
Der er ny viden om
- at udbygge og fastholde relationer i projekter,
- hvordan virksomheders opnår succes med at udvikle nye løsninger
og
-  hvordan man beskriver de forventede resultater overfor beslutningstagere
Og det kan vi have udbytte af at opsamle.